Kontakt os

EviShine

EviShine – Energi opsamling

Flere og flere får installeret solcelleanlæg, og endnu flere er interesseret i at få et letforståeligt overblik over deres energiforbrug i hjemmet. Tilhører du denne gruppe, er EviShine appen noget for dig.

EviShine fra Evikali

Evikali har skabt EviShine appen, som kort fortalt er en app, der giver dig et let og overskueligt overblik over dit energiforbrug. Mange vælger at få installeret EviShine i forbindelse med deres solcelleanlæg for at kunne holde øje med energiforbruget, men hos El-Center Vest opsætter vi også convertere på dine andre målere, så du kan få en generel opsamling og visualisering af dataene, der er forbundet med dit energiforbrug.

Se eksempler på visualiseringen live her:

Med EviShine slipper du for at kravle rundt på loftet

Ofte er dit solcelleanlæg født med et lille display, der kan vise dig, hvor mange kilowatt anlægget producerer. Dog er dette display som regel placeret ved anlægget, hvilket vil sige, at du skal en tur på loftet eller ud i skuret for at se resultaterne. Lad os installere de nødvendige convertere og tilpasse opsætningen, så du kan få det samlede overblik på tværs af solcelleanlæg, vandmåler og elmåler på EviShine appen.

Med appen har du overblik, så snart du har internetforbindelse, dvs. at du ikke behøver være derhjemme for at holde øje med dit forbrug, men kan gøre det, lige hvor du vil. Så slipper du for turen op på loftet eller ud i skuret. Du kan også vælge at få din energibesparelse vist i kroner og ører, hvis du hører til den store gruppe, som synes, at kilowatt timer er en tør omgang.

EviShine orienterer dig om fejl

Udover et fremragende dataoverblik holder EviShine dig orienteret om produktionsstop. I appens indstillinger kan du aktivere automatisk underretning, som holder dig orienteret, hvis nogle af målerne eller solcelleanlægget ikke performer som forventet. Disse udsving kan være en god indikator for, at dit solcelleanlæg er blevet ramt af nedfaldne grene, eller at dit relæ er slået fra på grund af lyn. Sidstnævnte kan især være brugbar information, hvis du er på ferie, så du kan få familie eller venner til at skifte sikringerne i en fart, så du ikke kommer hjem til en optøet fryser og lignende.

Hos El-Center Vest har vi mange kunder, der vælger at få installeret en EviShine converter, så vi har stor erfaring med opsætningen og skal nok give dig en grundig introduktion til appen, så du får det maksimale udbytte af appen og dens mange datavisualiseringer.

Vil du gerne høre mere om mulighederne med EviShine, eller ønsker du et uforpligtende tilbud på installation af convertere på dine målere, så kontakt os på 97 46 43 00.

Kontakt Lass eller Henning for at høre mere

Lass Lauridsen
El-installatør & medejer
lass@el-center-vest.dk
+45 40 26 92 11